3 årige tatoveret – Respektløst !


Mor lader sin 3 årige søn tatoveres !
Se klippet ved at klikke på linket !

Der har allerede været en del debat, og dramaskrig omkring denne KATASTROFE !
Den lille dreng som bare er tre år gammel, vi ser i filmklippet, viser at han får en tatovering, mens hans mor holder ham fast!

Der har været en del tvivl om hvorvidt den er ægte eller ej. Men jeg håber fandme – undskyld mit sprog – at den er falsk ! For det der, det er at gå over stregen. Det er dybt ulovligt – men også totalt ansvarsløst – og hun burde virkeligt ikke kunne kalde sig selv for mor. Hvad sker der?
Men hvad med tatovøren? Hvorfor går han med til det?! Jeg er rasende !

Hvad mener I? Og hvad tror I?

DEBAT DEBAT DEBAT !
– i looooove it 😉 Kommenter !

Adios Amigos - Sophy is Out ♥

Nygart Privathospital – og (kun lidt) trøsteshopping.

Kunne igen idag, sige “Heeeeej Nygart”. Jeg skulle nemlig ind og have fjernet mine sting, av av. Så min morgen startede med, at jeg stod tidligt op, gjorde mig klar – og afsted det gik. Hold da nu op, jeg troede jeg skulle dø mindst 100 gange på vej hen til bussen.
Jeg har jo ikke rigtigt gået “langt” endnu – i og med, det har gjort ondt. Så skulle for første gang, gå langt idag. Jeg stod længe og ventede på at bussen kom. Steg ind, og satte mig. Da jeg nåede til stoppestedet “Dronningens Tværgade”, rejste jeg mig og skulle til at gå ud af bussen. Så langt nåede jeg ikke, da jeg faldt om, jeg blev pludseligt meget svimmel, og k unne ikke stå på mine ben, og lå pludseligt lang som jeg ellers er.  Det endte med at en ældre kvinde og to “store” fyrer, måtte hjælpe mig op fra gulvet og  få mig på benene igen. Steg ud af bussen, og måtte stå ved stoppestedet, og holde ved “busplan-stolpen” og sunde mig lidt. Havde en flaske med noget saftevand i tasken, så tog en mundfuld og stod der et par minutter. Herefter kunne jeg vende næsen mod Nygart.

Jeg sad der ca. et kvarters tid, inden der kom en sød sygeplejerske og hentede mig. Vi gik ind på en “stue”, hvor der var en briks. Hun bad mig tage tøjet af, og ligge mig ned. Spurgte lige ind til mit forløb, og om jeg stadig havde smertere osv. Så fortalte hende, at jeg stadig havde meget ondt, men jeg kunne mærke det begyndte at gå fremad.
Hun skulle tage stingene – og jeg var forberedt på at dø. Men det tog MAX 2 minutter, og gjorde ikke ondt, nev lidt. Så det var meget rart. Så jeg overlevede at jeg ikke havde en med til at holde mig i hånden – men havde godt nok forestillet mig noget værre – i og med, at jeg sidste gang skulle have fjernet sting, havde gået med det i 2 uger, og jeg troede jeg skulle dø. Men jeg overlevede.

For at trøste mig selv lidt, valgte jeg at shoppe bare lidt amok. Kun en lille smule.
Jeg fik købt 3 bh’er – det er da bare ultra svært, at finde en passende størrelse nu da!
H&M’s standard str. er jo 75b – og dem er der altid på hylderne – ikke min nuværende størrelse. Argh, det hedder nu “Halløj Change / Hunkemøller – og en meget sur bankmand! Årh gud, de koster jo en halv jetjager!” Jeg dør !
Udover undertøjet, fik jeg købt en top, en kjole og en blazer lignende en. Super fin!

Jeg viser lige imorgen, hvad jeg har shoppet. Jeg er rimeligt smadret, og orker ikke fotografere det nu. 😉

Hyg jer kære læsere.

Adios Amigos - Sophy is Out ♥

Hold nu helt op en snack !


Her til aften har jeg siddet og fulgt med i det danske Melodi Grand Prix. Hold da op, jeg er godt nok blevet en del overrasket.Først over værtinderne – i deres “super tight” catsuit. WOW, hvilken krop de ikke render rundt med. Både Lise, Sofie og Louise. Wow wow wow 😉

Men mest imponerende har jeg især været over to “barnestjerner”. Det er da helt vildt. Først var jeg sådan lidt “ej skal vi nu kigge på Simone og Mohamed Ali igen”. Men jeg gav det en chance og tændte for fjernsynet, og så det.
Hold da nu helt op så overrasket jeg er blevet. De er jo fandme blevet to SMÆKRELÆKRE stjerner. Der er sket en del. Simone, hun er godt nok blevet en lækker “lille sag”. Man ville da slå ihjel for at få hendes krop og udseende.
Hun har ikke bare vist hendes musikalske talenter frem men også de “Shakira-moves”. Piiiift. Jeg er godt nok blevet overrasket. Man må sige at det er en kjole, der ikke overlader meget til fantasien for drengene og som med garanti vil få mange til at glemme den lille, søde barnestjerne som vi alle kender  fra ‘Scenen er din!’, eller for den sags skyld da hun som 18-årig stillede op ved Melodi Grand Prix i 2010 med sangen ‘How Will I Know’.

Ligeledes se lige Mohamed Ali. Han så da også godt ud – også meget bedre, end den gang han var “X-factor” stjernen.  Det er vel 4-5 år siden, at han var med i X-factor. Dengang var han jo bare en “lille” Aalborg dreng, med en indre “sangfulg” indeni sig. Han er ligesom os andre, flyttet hele vejen fra det “Nordjyske” til det Københavnske, og er da sandeligt blevet mere “mandlig” at se på, trods han kun er hvad 19 år? Alligevel. Imponerende, og en rimeligt god sang..

Inden “i aften” lød valget på at det ville enten være Simone eller Mohamed Ali der løb med sejret. Valget imellem de to sange synes jeg har været svært, de er gode hver for sig.
Jeg havde godt nok bare håbet at Simone, havde vundet idet hun havde haft en bedre chance for at vinde, til det internationale Melodi Grand Prix, for se hende lige, en lille “sexbombe” det ville have haft sine fordele –  men så vælger de den mest kedelige af de finalister. HVAD SKER DER !!!!  Det blev 19-årige Emmelie “kedelig” De Forest der løb med sejren i årets danske Melodi Grand prix. Efter en storslået aften med fuld knald på musikken, var det til sidst sangen ‘Only Teardrops’ der vandt danskernes hjerter og strøg helt til tops. Jeg er meget meget overrasket. Juryien var slet ikke enig i hvem der skulle vinde. Og efter deres stemmer var givet stod det lige mellem Emmelie og Mohamed, der begge havde 11 point mens Simone havde 8 point. Men seerne valgte at stemme på Emmelie De Forest, der fik 15 point af seerne, og dermed vandt det hele. Hvad er det vi danskere ikke forstår? Vi kan ikke vinde med sådan en sang i det Internationale Melodi Grand Prix, den er simpelthen for kedelig altså ! OMG. Vi lærer det aldrig – vi skal tilbage til tiden med “Bom bom” “Smukt som et stjerneskud” – og hvad der ellers tilhører. For det her. Ej nej nej ! Det er ligesom sidste års vinder – hvad har vi hørt til hende, ikke rigtigt noget. Det er da trist. Vi burde skabe nogle ultimative “melodi grand prix vindere” som bare ville gå ind og blive ørehængere – som flere lande hører, og ikke bare en eller anden tilfældig “artist” som bliver spillet en del i starten på diverse radiostationer men ligeså stille “dør”.

Hvem havde I troet ville vinde det? Er det den rigtige vinder? Eller er I enige med mig?

“Mor” er ikke sur – “mor” er skuffet !!

Nå chipsene er fundet frem, og så vil jeg ellers se en eller anden god film.
Kan ikke så meget andet, end bare at ligge med en varmepude i ryggen, og en pose is “foran”, for at aftage hævelsen og ømheden. Snart skal jeg “dope” mig med smertestillende, og så skal jeg ellers bare slappe max af resten af aftenen.

Hyg jer, smækre lækre læsere.

Tjøøøøs!

Adios Amigos - Sophy is Out ♥

Gå glad i bad, syng jubiii-du-æææh….

Jeg har ventet mange dage, på at jeg idag fredag den 25. måtte bade. Pga. operationen har man kun måtte etagevaske sig i 3 dage. Så da jeg vågnede imorges og tænkte “yes, du er såret “helet” så meget, at jeg kan fjerne plaster og gå i bad og vaske mig”. Da jeg endeligt kom op ad sengen – med hjælp, fik taget tøjet af, fjernet plastrene og skulle op i badekaret. Jeg troede jeg skulle dø. Bare det at skulle kravle op i det badekar, det er højt, og det nev i huden. Jeg kom endeligt op, fik tændt bruseren – og så begyndte tårerne da bare at trille ned af kinderne. Hold nu op, det strækkede helt vildt i såret, og brystet. Og bare vandet – uden sæbe, gjorde at det nev og gjorde ondt som bare fanden.
Jeg fik hjælp til at vaske mit hår, da jeg ikke kan løfte armene. Sæben måtte gerne løbe ned over kroppen – og ned over sårene – bare jeg ikke “vaskede” det sådan som jeg ville gøre almindeligvis.
Men hold da nu helt op. Det bad jeg troede der ville blive dagens højdepunkt, blev pludseligt til det rene mareridt. Jeg troede virkeligt at jeg skulle dø, flere gange.

Jeg er virkeligt blevet overrasket over, denne episode og oplevelse med denne operation. Havde slet ikke troet, at det ville gøre så ondt. Nogle gange bliver man overrasket, og det skal jeg lige love for, at jeg er blevet over denne operation.
Det er sjovt, der er stor forskel på hvordan folk opfatter smerte. Men inde på noget der hedder MyLook, som operationsstederne, også anbefaler, her kan jeg følge med i andres smerter. Mange af dem er virkeligt identiske med mine. Tænk, hvad vi egenligt gør for at se lækre ud. Men man kan også se, at hvis man vælger en størrelse som 200-275, gør det langt fra så ondt. Så dette anbefaler jeg til jer piger ! For 400, det gør FANDME ONDT !
Igen jeg forstår ikke en som Linse. Jeg piver – hun må virkeligt være døden nær, når jeg føler nu jeg er ved at dø.

Lige nu er mine “bedste venner” – en varmepude, helosan salve, smertestillende og saft – med et sugerør i da, jeg ligger ned og alle ved jo at det er umuligt at ligge ned og drikke med mindre man løfter hovedet – og igen her, bruger man brystmusklerne !

Jeg håber på forbedring, snart. 1, 2, 3, …. Nu please – du der gud, som sidder oppe i himlen. Hjææælp !

Adios Amigos - Sophy is Out ♥

Brystoperation – Dag 1-3.

Som I nok har fundet ud af, har jeg skulle have foretaget mig en brystforstørrende operation. Dette blev gjort i tirsdags. Der er mange der er nysgerrige, for at vide hvordan jeg har det, hvilke risicis der er ved det, og hvordan min oplevelse af det, har været.
Dette har jeg valgt at bruge dette indlæg på.

Det hele startede med at min far og jeg kørte ind på privathospitalet tirsdag. Jeg skulle være der ved en 1-tiden. Men var der i god tid, ca. halv et.
Her sad vi og ventede. Jeg skulle ind og tjekkes kl 13, tegnes på og jeg ved ikke hvad – troede jeg. Klokken blev halv to, da en sygeplejerske kom ud og hentede os i venteværelset. Her blev jeg taget med ind på en “opvågningsstue”, hvor jeg fik udleveret en morgenkåbe og støttestrømper. Fik lov at skifte ude på toilettet.
Da jeg kom tilbage, forklarede sygeplejersken, at de var noget bagud. Der var en som skulle ind før mig, så ca. en times tid, skulle jeg vente ekstra.

Imellem tiden, spurgte sygeplejersken ind til hvor høj jeg var, hvad min vægt var, hvornår jeg sidst havde spist, drukket, og sådan forskellige fakta – alt efter hvor meget narkose jeg skulle have.  Hun gav mig lidt smertestillende, således at jeg intet ville mærke under operationen.
Sygerplejersken gik lidt rundt, til de forskellige patienter for at sikre, at alle havde det godt. Hun var super sød.
Min far blev siddende og ventede på, at jeg skulle til og ind. Ca. et kvarters tid, før jeg skulle opereres kom lægen og hilste på – bad mig følge med. Her skulle jeg fotograferes, så jeg når det “endelige resultat” er optimalt, kan jeg sammenligne med hvordan det så ud førhen. Ligeledes skulle han tegne på mig, sådan at han vidste hvor han skulle skære mig op, og putte implantaterne ind.
Folk der ikke kender til en BFO (brystforstørrendeoperation), tror at man kan få hvilken som helst størrelse – og form. Det kan man ikke. Der er stor forskel. Hvis man som jeg var inden operationen, er flad som et “strygebræt”, er der begrænsninger, i form af, at det er ikke alle implantaterne som kan “være” der, idet man ikke har særligt meget bryst i forvejen. Dette fortalte lægen også om, han fortalte også at han kunne gå ned i størrelse – eller en op i størrelse, under operationen, hvis han følte for det. Dette er man klar over, når man går igennem sådan her. Det skal man nemlig skrive under på, er helt i orden inden man bliver skåret i, så der ikke er nogen tvivl efterfølgende.

Så kom jeg tilbage, og der gik ikke mange minutter, så sagde min far farvel – og pøj pøj, og kørte. Her blev jeg så hentet ind på operationsstuen. En kold stue – men de havde en slags varmetæppe, som gjorde, at man ikke ville ligge og fryse. Her begynder narkoselægen så ellers at give en drop – så bedøvelsesmidlet kan blive sprøjtet ind i blodårerne. Man får dioder på, så de kan holde øje med en – og sådan en pulsmåler, så de er helt sikker på man ikke “forsvinder” under operationen. Det ville jo ikke gå.
Hun spurgte ind til hvem jeg var, hvor jeg kom fra, hvilken størrelse jeg skulle have osv. Imens hun gav mig bedøvelsesmidlet. Som hun sagde “det er som at få en juleøl og en snaps” – Skal der virkeligt ikke mere til? For mere husker jeg ikke, før jeg sov dybt.

Selve operationen varede en time, så blev man fulgt ud til sin “opvågningsseng”, sov et stykke tid, og så kunne man ellers tage hjem, når man følte sig klar.


Her gik det pludseligt op for en – hvor meget man egenligt bruger sine brystmuskler. Du bruger dem til alt – når du bukker dig, når du åbner og lukker døre/skuffer/skabe, når du skal løfte et glas, skære mad ud – alt !
Man føler sig pludseligt meget handicappet. Sådan en simpelt ting som at rejse sig fra sengen, kan jeg ikke engang, må kalde på min far – som nærmest må løfte mig op ad sengen. Det er virkeligt ikke til.

Selve operationsdagen – var ikke så slem, da jeg stadig var påvirket at narkosen. Men 1. og 2. dagen efter, altså onsdag og idag torsdag, har da absolut været de værste. Jeg kan intet. Kan bare ligge og græde. Det niver i huden, og det føles som om der er en der står med en kniv og “hakker” ind i dine bryster. Nu gør det, det heller ikke bedre at jeg har fået lagt implantaterne under brystmusklen, og størrelsen på den, er jo heller ikke “lille”.
Men alligevel. Vil helt klart anbefale folk at få omkring de 275-300 og holde sig langt væk fra 400. Det har virkeligt været en hård omgang. Og jeg piver endnu.
Jeg render rundt med sådan et “tubebandagebånd” omkring mig, og føler det strammer og niver, vil bare gerne have det og plastrene af nu! Må først gå i bad imorgen, nu må vi se hvordan det bliver – og så først igen mandag. Mums man føler sig lækker !
Fedtet hår – etagevask – plastre og bandagebind – og gule og blå mærker, over det hele.
Jeg føler mig virkeligt handicappet, man må kun sove på ryggen, og vågner hvert kvarter med konstante smerter. Ligeledes er jeg stadig dårlig efter narkosen – og pga. de smertestillende får jeg kvalme og skal kaste op, selvom jeg er virkeligt sulten. Min mave lever sit eget liv for tiden, og jeg er vildt irriteret over det – ned med en masse sveskejuice, YUMMI …. Virkeligt irriterende. Men en ting der holder humøret oppe er at   folk har støttet mig på mange forskellige måder. Man har sagt “god bedring” og har fået blomster og sådan. Virkeligt dejligt. Der er ligeledes mange der har støttet mit valg omkring denne beslutning, så det er vildt dejligt.

Men kan sige, jeg anbefaler ikke dette til nogen ! Ikke engang min værste fjende.
Det er så her jeg slet ikke forstår Linse – jeg har nu 400, hun har 2000 i hver.
Hun må virkeligt have smerter, når jeg føler jeg er ved at dø ! 😉
Og jeg synes ikke engang hendes er særlig pænt. Men sådan er man jo forskellige 🙂

Har I fået en ? Og hvad var jeres oplevelse af det?

Adios Amigos – en frk. gul og blå og meget øm Sophy – is Out.