Her til aften/nat, valgte jeg at sætte en dvd på, idet der ikke var nogle gode film i fjernsynet. Har endeligt fået min xbox til at virke – til mit fjernsyn i stuen.
Jeg gemmengik dvd-hylden, med film, her tænkte jeg “ej, du er nødt til at se en film, som stadig er pakket ind i folie – du må tage dig sammen og få dem set”.
Så valgte filmen “Se min kjole”. Valget blev valgt pga at jeg ikke havde fået den set endnu, trods at den har stået på min hylde i godt og vel 2 års tid nu – og så fordi Stephanie Leon hun er med i den. Jeg synes hun er en smuk ung pige. Så jeg troede at valget var det helt rette. Nu skulle det være nu. Selve historien er meget sød.
Det handler om fire piger, som er på et hjem for misbrugere – som skal på afvænning.
Her skal de på et roadtrip, og kører tværs over Danmark på jagt efter en ny fremtid.
Egentlig skulle de bare have været nede efter smøger, men noget går galt og kort efter er de på vej vestpå i en stjålet Volvo. For nogle af pigerne er der et gammelt regnskab, der skal gøres op. For andre handler det om en nyvunden frihed. De fire piger har det tilfælles, at de alle kæmper for at komme ud af et misbrug. Men måske kan en misbrugt misbruger ikke kureres med samtaleterapi og metadon, men kun gennem konfrontation og tilgivelse. Det er i hvertfald det de forsøger at gøre.

(Fra venstre – Charlotte, Stef, Nadia og Babara)
Egenligt en god film – indtil slutningen. Jeg blev simpelthen så irriteret. Hele filmen igennem har de kørt over et par broer – men den ene siger man ikke må stoppe. Til sidst i historien, siger hun at man “selv bestemmer” om man må eller ej, og de stopper bilen.
Her står de to piger ude på broen og “krammer” – og egenligt siger farvel. Da Charlotte (Stephanie Leon) – skal til “Fanø”, hvor hun var i pleje. Eller det siges det, men i stedet, er hun pludseligt væk – og kører ikke med videre. Hvorfor skal hun hoppe? Helt ærligt, nu har hele filmen fået de andre på “benene”, eller de to af dem.
Den ene pige, Nadia er taget tilbage til hendes “fængselskæreste” fordi hun tror at det hele bliver godt, og hun får hendes datter hjem igen – men inderst inde ved hun at det ikke kommer til at ske. Den anden pige, Barbara har hele filmen igennem snittet/cuttet i sig selv, pga hun blev misbrugt af sin far og til sidst giver hun afkald på dette, og siger “farvel” til fortiden.  Den tredje pige Stef, er eksgadeluder og giver skødesløse blowjobs for lidt kokain. Til sidst i filmen er hun helt clean. Og den fjerde pige – Charlotte som i helt filmen er gruppens storesøster med egen smerte gemt dybt ned i en Louis Vuitton-laktaske og bliver den forløsende faktor for, at tiden er blid mod blødende sår. Hopper ud fra en bro. Hvad er det da for en film. Man kan da ikke lade “to” af fire komme videre. De skal da alle leve videre. Ej jeg er virkeligt skuffet over den slutning.
Det er utroligt, at man så lyn hurtigt kan skifte mening om en film. Det var da helt utroligt. Men okay, den er meget realistisk hele vejen igennem, og man kan “sætte” sig ind i mange af episoderne, idet det er noget der sker i dagens Danmark. Meget mere end vi aner. Også at folk hopper ud fra en bro eller noget – men hvorfor vise det i en film? Det er måske med til at gøre det “okay” fordi man bruger det i en film. Som om det er den sidste udvej. Helt ærligt. Jeg er ret skuffet, over det. Hun kunne da have “gået” sin vej, hele vejen til Fanø i stedet, hvor man ser det, og ikke bare vælge den “nemme” flugtvej, og lade døden overvinde alt. Helt ærligt!

Nå, men i hvertfald. For at vende tilbage til filmens “storesøster” – hovedperson, den smukke Stephanie Leon. Hold nu op, jeg synes hun er smuk.
Hun er høj, naturlig udseende – hverken for tyk eller tynd, store pæne bryster og former, og så har hun da bare et smukt smukt ansigt! Sådan vil mange piger gerne se ud.
Det kan man ikke tage fra hende. Hvad synes I om hende?
Er der andre skuespillere I synes der er flottere – når vi snakker om vores egne danske?
Hvad med filmen? Har I en anden opfattelse af den eller? 😉

Adios Amigos - Sophy is Out ♥