Ægge-vanilje Wrap - med hindbærfyld :)

“Sunde” Ferrero Rocher :)

JEG ELSKER FERRERO ROCHER – men dem her, de er ENDNU bedre end de originale.
Nøøøøøøj, man bliver sendt til paradis når man spiser disse. (mmmh mmmh mmmhhh)
Denne opskrift, er jeg NØDT til at dele med jer, selvom jeg gerne vil holde dem for mig selv, så jeg nødt til det, da flere af jer har spurgt om opskrift allerede. 😉 Her er den.
PAS PÅ – de er stærkt vanedannende. 🙂

10610567_10204021425628320_5418085681715519141_n

Opskrift svarende til ca. 10-12 stk.

Du skal bruge:

100 g. stenfrie dadler.
2 håndfulde hasselnødder + 10-12 ekstra til inden i.
50 gram mørk chokolade (isis med stevia)
1 spsk. kakaopulver (Urtekram, fedtfattig)
30 g. proteinpulver, vaniljesmag (kan godt undlades, men vi har godt af proteiner. Jeg brugte Eco Protein, da det er meget smagsneutralt)

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Lig dadlerne i blød (med mindre du bruger friske) i vand.

Tag alle hasselnødderne og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Put dem i ovnen, og lad dem “riste” i omkring 7-10 minutter. MEGET VIGTIGT DU HOLDER ØJE MED DEM, så de ikke bliver brændte. Hvis skallen falder af eller de begynder at blive “mørkere” – er det meget vigtigt du tager dem ud med det samme. De skal dufte ristet 🙂

Tag 2/3 af hasselnødderne – således at der stadig er 1/3 + de 10-12 stykker til overs.
2/3 af hasselnødderne puttes i en minihakker/blender og blendes til at de er hakket (som mandelmel – bare grovere) og der må gerne være større stykker iblandt.

40 g. chokolade smeltes over vandbad.
Imens dræner du dadlerne for vand – og putter dem i minihakkeren/blenderen. Og blender til at det er en “grov karamel” lign. cremet masse.
Put massen i en skål, og hæld den smeltet chokolade henover. Rør godt rundt, og tilsæt de hakkede hasselnødderne. Tilsæt til sidst kakaopulveret og proteinpulveret. Og rør massen godt rundt.

Resten af hasselnødderne og chokoladen skal straks bruges. Så du starter med at hakke de resterende hasselnødder (undtagen de 10-12) i blenderen/minihakkeren.
Hak ligeledes de sidste 10 gram chokolade – og bland det med de hakkede hasselnødder.

Nu tager du de 10-12 ekstra hasselnødder, og der skal nu én ind i hver kugle.
Så du tager en teskefuld “dadelmasse” og putter en hasselnød indeni og ruller til en kugle. Gentag indtil alle kuglerne er rullet.

Rul dadelkuglerne i de hakkede chokolade og hasselnødder.

Sæt nu på køl, i ca. 30 minutter – gerne mere. 🙂

Tør du lave denne opskrift? Jeg er sikker på at du ikke bliver skuffet. 🙂

Velbekomme 🙂

Adios Amigos - Sophy is Out ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægge-vanilje Wrap - med hindbærfyld :)